I sommeren 2021 sagde Barcelona farvel til Lionel Messi, da superstjernen valgte at skifte videre i karrieren til PSG.
Den 35-årige tekniker har kontraktudløb med PSG til sommer, og det er fortsat uvist, hvad fremtiden bringer for Messi
Nu åbner Barcelonas vicepræsident, Eduard Romeu, op for et comeback til Barcelona.
- Det vil være muligt rent økonomisk, fordi hvis han vender tilbage, så bliver det på en fri transfer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det er en beslutning, som er op til trænerstaben og Messi selv. Det er ikke op til mig, men det vil være muligt.
Barcelona har den seneste tid været plaget af dårlig økonomi, men fremtiden ser lys ud, forsikrer vicepræsidenten.
- Der er stadig behov for stramninger, og der er meget arbejde forude. Barca vil være en sund klub inden for fem år - i 2025/2025-sæsonen vil vi være på det niveau, vi bør være, afslutter Barca-bossen ifølge Sport til El Matí de Catalunya Ràdio.
Lionel Messi er noteret for 778 kampe for Barcelona, han har lavet 672 mål og 303 oplæg for den spanske storklub.