Midtbanespilleren Denis Suarez blev hentet til Barcelona fra Manchester City i 2013, og efter et par ophold i Sevilla og Villarreal har han spillet i Barca siden 2016.
Suarez har dog aldrig formået at spille sig til en fast plads på Barcelonas midtbane, men denne sommer er der blevet en plads ledig, efter anfører Andres Iniesta har forladt klubben.
24-årige Suarez ved, at dette er hans chance for at komme på holdet.
- Det er op til mig selv at tage det næste skridt, og jeg ved, at jeg skal gøre det nu. Jeg ved, jeg har evnerne til det, og jeg går ind til den nye sæson med store forventninger, siger Suarez ifølge Football-Espana.
- Jeg hungrer efter, at dette bliver min sæson, og jeg håber på at spille en større rolle end i de seneste sæsoner. Den følelse har jeg nok mere end tidligere, og jeg håber på at drage fordel af de ledige pladser, der er kommet på min position.
- Min intention er at blive i klubben, og det er også trænerens ønske. Jeg vil forsøge at vise ham fra start, hvad jeg er i stand til.
Denis Suarez har spillet 63 kampe for Barcelona, som han har kontrakt med til sommeren 2020.


Barcelona
Træningskampe
Champions Cup































