2025-08-16 21:36:58

Barca slog Mallorcas ni mand i ond affære

Der var tryk på kedlerne, da Barca vandt 3-0 over Mallorca, som fik to røde kort. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 1. runde

FT

MAL

0 - 3

BAR

7'
01
Raphinha
Mål
23'
02
Ferran Torres
Mål
33'
02
Manu Morlanes
To gule kort
39'
02
Vedat Muriqi
Rødt kort
90'
03
Lamine Yamal
Mål

Lørdag aften begyndte Barcelona sit titelforsvar i La Liga.

Hansi Flicks tropper gæstede Mallorca, og det gjorde de med den nye keeper Joan Garcia i målet, mens Andreas Christensen og Marcus Rashford var på bænken. 

Kampen var blot syv minutter gammel, da Lamine Yamal med et fantastisk indlæg fandt Raphinha, som stangede Barca foran. 

Opgøret udviklede sig hurtigt derefter til en hård og temperamentsfuld affære. 

Både hårde tacklinger og et gult kort satte godt gang i sagerne, men stadion begyndte først for alvor at koge, da Ferran Torres gjorde det til 2-0 efter 23 minutter. 

Mallorcas Antonio Raillo fik bolden i hovedet på et hårdt skudforsøg fra Yamal, og stopperen lagde sig prompte i græsset midt inde i feltet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Barca slog Mallorcas ni mand i ond affære
Foto: Jaime Reina/AFP/Ritzau Scanpix

Dommeren fløjtede dog ikke, så Barca-spillerene fortsatte med at angribe, imens Raillo lå i feltet og tog sig til hovedet, og til sidst fik Ferran Torres sparket kuglen i kassen.

Fans, spillere og trænerstab hos Mallorca var meget utilfredse, men målet stod, og efter en heftig diskussion med dommeren fik Mallorca-træner Jagoba Arrasate raget et gult kort til sig. 

Mallorcas ni mand
Hele episoden gjorde ikke lige frem opgøret mindre intenst.

Ti minutter efter 2-0-målet fik Manu Morlanes sit andet gule kort, da han nedlagde Yamal, og så var Mallorca decimeret til ti mand. 

Få minutter senere fik værterne endnu et rødt kort. 

Vedat Muriqi stemplede Barca-keeper Joan Garcia i hovedet med en høj støvle, og selv om det i første omgang kun kostede et gult kort, så blev den tidligere Lazio-spiller udvist efter et VAR-tjek. 

Kontroverserne fortsatte i første halvlegs tillægstid. 

Raphinha nedlagde Mallorcas Mateu Jaume, hvilket kostede et gult kort, og til trods for store protester, blev den ikke tjekket igennem af VAR, så derfor blev brasilianeren på banen. 

Raphinha, Jules Kounde og en række andre Barca-spillere endte derefter i karambolage med nogle fra Mallorca-staben, og parterne skulle skilles ad, inden de gik i spillertunnellen til pause.

Mere ro efter pausen
Efter pausen stod der ikke overraskende Barcelona på det meste, efter som Mallorca kun havde ni mand på banen. 

Barca havde mange forsøg, men de blev ikke for alvor farlige ud over en stor chance til Ferran Torres - det var i hvert fald tilfældet frem til det 69. minut. 

Her bankede Dani Olmi bolden på stolpen fra kort afstand. Kort forinden var Marcus Rashford kommet ind til sin officielle Barca-debut.

Dybt inde i overtiden lukkede og slukkede Lamine Yamal ballet, da han trak ind i banen og scorede til slutresultatet 3-0 efter en dramatisk kamp.

Andreas Christensen så hele kampen fra bænken. 

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Tror du, du kan mestre La Liga?

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 1. runde

FT

MAL

0 - 3

BAR

7'
01
Raphinha
Mål
23'
02
Ferran Torres
Mål
33'
02
Manu Morlanes
To gule kort
39'
02
Vedat Muriqi
Rødt kort
90'
03
Lamine Yamal
Mål
Annonce

60 kommentarer

Se kommentarer
Annonce