Copa del Rey -Barcelona holdt legestue mod Murcia
2017-11-29 21:19:19
Foto: Getty Images

Barcelona holdt legestue mod Murcia

FC Barcelona viste ingen slinger i valsen, da holdet i returkampen i Copa del Rey hjemme på Camp Nou gav Real Murcia en sæk på 5-0. Holdet er dermed videre med samlet 8-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - 4. runde

FT

BAR

5 - 0

MUR

15'
1 0
Paco Alcacer
Mål
56'
2 0
Gerard Piqué
Mål
60'
3 0
Aleix Vidal
Mål
74'
4 0
Denis Suárez
Mål
79'
5 0
José Arnáiz
Mål

Et reservespækket FC Barcelona-mandskab skulle onsdag aften gøre tingene færdige i Copa del Rey på hjemmebane mod Real Murcia fra den tredjebedste spanske række.

Barcelona havde vundet den første kamp med 3-0, og derfor ventede der altså de undertippede gæster noget af en opgave.

Hos Barcelona vogtede Jasper Cillessen målet, mens den centrale midtbane bestod af den unge duo Carles Aleña og debutanten Oriol Busquets, der trods navnet ikke er beslægtet med klubkammeraten Sergio.

I angrebet spillede Aleix Vidal, Paco Alcacer og Gerard Deulofeu.

Og kampen startede som forventet med et dominerende Barca-mandskab, der ikke gav gæsterne mange muligheder for at røre bolden.

Det kunne også være blevet 1-0 i løbet af de første fem minutter, men Paco Alcacer fik ikke ordentlig ram på indlægget fra Lucas Digne.

Efter et kvarters spil ramte angriberen til gengæld bolden helt rigtigt, da Gerard Deulofeus indlæg ramte en Murcia-forsvarer og noget tilfældigt røg om i bagrummet, hvor Paco Alcacer brugte hovedet til bringe Barcelona på 1-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Barcelona fortsatte med sin spildominans og især venstresiden med Lucas Digne og Gerard Deulofeu viste fine takter, men Murcia var gode til at få lukket ned, ligesom den sidste skarphed i de farlige afleveringer manglede hos Ernesto Valverdes mandskab.

Derfor stod det 1-0 ved pausen.

I anden halvleg fik Barcelona dog hurtigt afgjort sagerne.

Først var det ufattelig tæt på 2-0, da Gerard Deulofeu efter en lækker detalje sparkede på indersiden af stolpen, før dagens anfører Gerard Piqué fik scoret et halvt minut efter, da han skovlede et indlæg fra Alex Vidal i nettet.

Så blev Piqué skiftet ud, og Vidal fik anførerbindet. Den tillid sagde han tak for et par minutter senere, da han mødte et indlæg fra højre med hovedet og gjorde det til 3-0.

Umiddelbart efter blev han skiftet ud til fordel for Sergi Roberto, der tillige fik anførerbindet, og Barcelona fik dermed sin tredje anfører denne aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og også han skulle markere sig, for Barcelona var ikke færdige.

17 minutter før slutfløjt lagde Roberto således en sukkerbold i dybden til Denis Suarez, der scorede sikkert.

Fem minutter senere var Suarez så manden med assisten, da han med hælen stak en aflevering i dybden til indskiftede José Arnaiz, som fra en spids vinkel scorede til 5-0.

Barcelona havde i slufasen muligheden for at score yderligere, men det blev ved 5-0, og holdet er dermed videre til 1/8-finalen med en samlet sejr på 8-0.


Foto: Getty Images
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - 4. runde

FT

BAR

5 - 0

MUR

15'
1 0
Paco Alcacer
Mål
56'
2 0
Gerard Piqué
Mål
60'
3 0
Aleix Vidal
Mål
74'
4 0
Denis Suárez
Mål
79'
5 0
José Arnáiz
Mål

15 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce