La Liga -Barcelona-offensiv sprudlede i derby-sejr
2016-12-18 22:39:15
Foto: Getty Images

Barcelona-offensiv sprudlede i derby-sejr

Luis Suarez scorede to kasser og Lionel Messi en enkelt, da Barcelona søndag aften sikrede sig en 4-1-sejr i lokalopgøret mod Espanyol.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 16. runde

FT

BAR

4 - 1

ESP

18'
10
Luis Suárez
Mål
67'
20
Luis Suárez
Mål
69'
30
Jordi Alba
Mål
79'
31
David López
Mål
90'
41
Lionel Messi
Mål

Der var lokalopgør på menuen i den bedste spanske række, da favoritterne fra Barcelona hjemme tog imod bysbørnene fra Espanyol.

Gæsterne gik friskt til opgaven på Camp Nou og var godt med i kampens indledende fase. Barcelonas Andres Iniesta viste dog flere gange klassen, og det var da også lige præcis ham, der var ophavsmand til kampens første scoring.

Barcelona erobrede bolden og Espanyol blev fanget med bagkæden højt på banen. Iniesta slog instinktivt en lang bold op til Luis Suarez, som tog den med sig, holdt sin oppasser væk og sikkert sparkede Barca i front.

Herefter sad hjemmeholdet på det meste og kunne også gå til pause foran med en enkelt pind. I anden halvleg måtte Espanyol udskifte keeper Diego Lopez med en skade. Ind i stedet kom Roberto Jimenez, som kom i problemer ikke længe efter.

Lionel Messi satte gang i en god dribletur, hvor han drev gæk med tre-fire Espanyol-spillere, inden han trykkede af. Skuddet sad lige på Jimenez, som dog ikke kunne holde den. Bolden hoppede derfor lige ud til Suarez, som fordoblede Barcelona-føringen.

Minuttet efter var Messi igen på spil. Denne gang fandt han venstrebacken Jordi Alba, som med et resolut og fladt skud sendte 3-0-målet i nettet.

Espanyol var inden kampen ubesejret i ni La Liga-kampe i træk, men den flotte statistik blev brudt i derbyet. Til gengæld fik gæsterne vist i glimt, at de har dygtige offensive spillere. David Lopez reducerede til 3-1 efter et fornemt Espanyol-angreb.

Messi sprudlede og kom tættere og tættere på en scoring. Den kom også i kampens slutfase. Denne gang var rollerne byttet om og Luis Suarez var i oplæggerens rolle. Han chippede elegant bolden ind til Messi i feltet, som lige så elegant afsluttede første gang til slutresultatet 4-1.

Med sejren rykker Barcelona op på andenpladsen, hvor de har tre point op til Real Madrid på førstepladsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 16. runde

FT

BAR

4 - 1

ESP

18'
10
Luis Suárez
Mål
67'
20
Luis Suárez
Mål
69'
30
Jordi Alba
Mål
79'
31
David López
Mål
90'
41
Lionel Messi
Mål
Annonce

60 kommentarer

Se kommentarer
Annonce