



Torsdag aften fik La Liga-oprykkerne fra Real Oviedo besøg af de spanske mestre, FC Barcelona.
FC Barcelona satte sig fra kampens start på spillet, men det var alligevel værterne, der først kom på tavlen.
Joan Garcia var kommet langt ud af sit mål og afleverede bolden direkte i fødderne på Oviedos Alberto Reina, der fra lang afstand sendte bolden ind i det tomme Barcelona-mål.
Trods flere Barcelona-chancer i første halvleg, formåede gæsterne ikke at komme på tavlen før pausen.
Ti minutter inde i anden halvleg lykkedes det.
En returbold efter en afslutning fra Ferran Torres endte for fødderne af Eric Garcia, som akkurat fik sendt bolden ind over stregen til stillingen 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Barcelona jagtede efter udligningen en scoring til 2-1.
Efter 70 minutters spil faldt den.
Frenkie De Jong sendte et indlæg ind i feltet, som Robert Lewandowski steg til vejr og headede ind bag Aaron Escandell i Oviedo-målet. Robert Lewandowski sendte derfor FC Barcelona på sejrskurs.
Kampbilledet ændrede sig ikke efter scoringen til 2-1, og det var derfor fortsat FC Barcelona, der var mest på kuglen.
Kort før tid lukkede Ronald Araujo kampen, da han stangede et hjørnespark fra Marcus Rashford i mål til 3-1.
Der faldt ikke flere scoringer i opgøret. FC Barcelona besejrede derfor Real Oviedo med 3-1 på udebane i La Liga.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
Barcelona
Real Oviedo
La Liga




























