Jonas Omlin skiftede fra Basel til Montpellier i sommeren 2020, men nu vender målmanden tilbage til Basel.
I 2023 drog han til Borussia Mönchengladbach, hvor han havde kontrakt til 2027. Nu er Basel og Gladbach dog blevet enige om en overgangssum, der betyder, at Omlin vender tilbage til Schweiz.
Her har han fået en kontrakt til 2029, og skiftet vækker stor glæde hos den schweiziske målmand.
- Det føles som at komme hjem. Jeg har så mange positive minder fra FC Basel. Nu glæder jeg mig virkelig til at vende tilbage med en masse erfaring og hjælpe FC Basel med at konkurrere om titler igen, siger Omlin til Basels hjemmeside.
32-årige Jonas Omlin var i forårssæsonen lejet ud til Leverkusen, hvor det dog ikke blev til spilletid i en eneste kamp. Han har tidligere fået fire landskampe for Schweiz, men skal ikke med til VM denne sommer.


Basel

































