Lørdag spiller Bayer Leverkusen pokalfinale mod Bayern München, men det bliver uden den 19-årige brasilianske kantspiller Paulinho.
Han ødelagde nemlig sit korsbånd i en træning tirsdag, og dermed misser han flere måneder, skriver klubben på sin hjemmeside om Paulinho, der skal opereres fredag.
- Det er en stor skam og nærmest tragisk, at Paulinho ikke kan være med i sæsonens højdepunkt i Berlin og også misser Europa League i august, siger sportsdirektør Simon Rolfes til klubbens hjemmeside.
Paulinho har spillet 19 kampe i denne sæson - mestendels fra bænken.
Leverkusen spiller i august returopgør mod Rangers i Europa League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Bayer Leverkusen
Bundesliga
Europa League

































