2021-01-16 09:42:09

Bayer-profil fnyser over racisme mod Union

Bayer Leverkusens Jonathan Tah forklarer, at holdkammeraten Nadiem Amiri blev udsat for racistiske ytringer i fredagens kamp mod Union Berlin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Union Berlin tog fredag aften en flot sejr på 1-0 over Bayer Leverkusen i Bundesligaen, men efter kampen var det store samtaleemne ikke resultatet.

I løbet af kampen opstod der lidt tumult mellem holdenes spillere, og Leverkusen-profilen Jonathan Tah forklarede efter kampen, at hans holdkammerat Nadiem Amiri, som er født i Tyskland af afghanske forældre, var blevet udsat for racisme.

- Det jeg finder mest trist, var den situation, der skete for Nadiem Amiri, som blev fornærmet på grund af sine forældres baggrund. Jeg synes virkelig, det er en skam, og det hører ikke hjemme på en fodboldbane.

- Der blev diskuteret derinde, og pludselig blev der sagt 'din skide afghaner'. Det er ligegyldigt, hvad kampen endte. Sådan noget hører ikke hjemme her. Det var det mest ærgerlige ved denne aften, siger Tah til DAZN ifølge Sport1.de.

Begge klubbers trænere sagde ifølge Sport1 efter kampen, at de ikke havde hørt, hvad der var blevet sagt, mens Leverkusens Kerem Demirbay forklarer, at han havde hørt det, men ikke ønskede at kommentere på det.

Ingen af de to klubber har efter kampen meldt noget ud om episoden, men en klub som Hoffenheim har taget afstand fra racisme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0