2023-04-01 20:24:00

Bayern bankede Dortmund og erobrede førstepladsen i Tuchels debut

Bayern scorede tre gange på 23 minutter, og det havde Dortmund ingen svar på i lørdagens Der Klassiker i Bundesligaen. Bayern endte med at vinde kampen 4-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 34. runde

FT

DOR

2 - 2

MAI

15'
0 1
Andreas Hanche-Olsen
Mål
19'
0 1
Sebastien Haller
Brændt straffe
24'
0 2
Karim Onisiwo
Mål
69'
1 2
Raphaël Guerreiro
Mål
90'
2 2
Niklas Süle
Mål

Det var tale om en direkte duel om førstepladsen, da Bayern München hjemme på Allianz Arena tog imod Bundesliga-topholdet fra Dortmund. 

Vi skal helt tilbage til 2014 for at finde den seneste Dortmund-sejr på Bayerns græstæppe i Bundesligaen.

Dengang vandt gæsterne 3-0, men Bayern havde allerede sikret sig titlen.

Dortmund kom dog stadig til München som tophold, og havde forhåbninger om en sejr i Thomas Tuchels første kamp som cheftræner for Bayern.

Gæsterne kom fint fra land i kampen, og de første ti minutter var meget lige.

Men så kom målmand Gregor Kobel pludselig i fokus - vel at mærke i negativ forstand.

Dayot Upamecano slog en lang bold dybt fra egen banehalvdel mod Leroy Sane, men den tyske kantspiller kunne ikke nå bolden før den fremadstormende Kobel.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Bayern bankede Dortmund og erobrede førstepladsen i Tuchels debut
Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Men selvom schweizeren kom først, kunne han ikke op nå kontrol. I stedet for at hamre bolden væk snittede han blot kuglen, der i stedet trillede sikkert ind i et tomt mål bag ham.

1-0 til Bayern.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det uheldige og lettere tragikomiske mål fik desværre sat gang i hjemmeholdet, der bare fem minutter senere udbyggede føringen.

Fra et hjørnespark sendte Sane bolden ind i panden på Matthijs de Ligt, der forlængede bolden til bagerste stolpe.

Her stod en fri Thomas Müller, der uden problemer kunne sende bolden i nettet til 2-0.

Og det stoppede ikke der for de bayerske værter.

Sane fik bolden på siden på Dortmund banehalvdel, driblede ind centralt og sendte fra distancen et kvalitetshug afsted med venstrepoten.

Kobel kunne kun nå at parere, og på riposten stod ingen andre end Müller klar til et klassisk tap-in.

Artiklen fortsætter efter annoncen

23 minutter spillet. 3-0 til Bayern.

Der var ikke meget, som fungerede for Dortmund, og de måtte sågar skifte en af deres profiler i denne sæson - Nico Schlotterbeck - ud lige før pausen.

En umuligt bjerg at bestige
I pausen lavede Edin Terzic yderligere to ændringer, da han tog Julian Ryerson og Julian Brandt ud til fordel for Donyell Malen og Salih Özcan.

De to nye mand kunne dog ikke ændre på, at Kinglsey Coman kunne gøre det til 4-0 bare fem minutter inde i anden halvleg.

Endnu engang var Sane involveret, da han fra sin udgangspunkt på højrekanten driblede ind centralt og sendte en bold gennem Müllers ben i dybden til Coman.

Franskmanden skulle bare sørge for at holde afslutningen indenfor målrammen, og et gjorde han uden problemer.

Det var nært blevet 5-0. da kampen rundede en times spil.

Erik Maxim Chuopo-Moting fik på akrobatisk vis sakset bolden i mål, men desværre stod han i en offsideposition, så målet blev annulleret.

Det var totalt dominans af Bayern, og Dortmund havde nærmest intet at komme med.

Det krævede en personlig fejl af Serge Gnabry, at få gæsterne på måltavlen.

Gnabry havde kun været på banen i tre minutter, da han i feltet hægtede Jude Bellingham. Dommer Marco Fritz pegede prompte på pletten, og Emre Can tog bolden i hænderne.

Den tyske midtbanegeneral tog et par indåndinger og sparkede derefter bolden resolut ind bag Yann Sommer, der ellers var gået den rigtige vej.

Målet kunne dog ikke ændre på kampbilledet, hvor Bayern stadig var i kontrol.

Men måske var de så meget i kontrol, at de slap foden lidt for meget fra speederen i de døende minutter.

For pludselig kom Dortmund på 4-2.

Donyell Malen fik isoleret sig selv med de Ligt, og kombinerede derefter med Raphael Guerreiro inde i feltet.

Hollænderen fik en skudmulighed ud af anstrengelserne, og selvom det ikke var det reneste træf, sejlede bolden langsomt ind langs den fjerneste stolpe.

Mere spændende blev det dog ikke, og de to mål til Dortmund for kampen til at fremstå tættere end den reelt set var.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 34. runde

FT

DOR

2 - 2

MAI

15'
0 1
Andreas Hanche-Olsen
Mål
19'
0 1
Sebastien Haller
Brændt straffe
24'
0 2
Karim Onisiwo
Mål
69'
1 2
Raphaël Guerreiro
Mål
90'
2 2
Niklas Süle
Mål

27 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce