Bastian Schweinsteiger meddelte tirsdag, at han stopper sin karriere, og han er mere end velkommen tilbage i Bayern München.
Direktør Karl-Heinz Rummenigge fortæller i hvert fald, at den 35-årige midtbanespiller er mere end velkommen tilbage i Bayern.
- En stor karriere er ved at nå sin ende. Basti har vundet alt, hvad der er at vinde i international fodbold. Han er også en fantastisk fyr, og dørene i Bayern er altid åbne for ham, siger Rummenigge til klubbens hjemmeside.
Bastian Schweinsteiger nåede 13 år i Bayern, hvor han vandt otte tyske mesterskaber, syv cups og Champions League-trofæet i 2013.


Bayern München
Bundesliga































