Rygterne omkring Kingsley Comans Bayern-afgang tager til.
Mandag skrev L'Equipe, at den franske kantspiller er fastbesluttet på at forlade de tyske rekordmestre i sommerens transfervindue.
Destinationen kan måske være Saudi-Arabien.
Ifølge transferinfluenceren Fabrizio Romano har Al-Hilal nemlig sendt et tilbud på Coman i retning af den sydtyske storby.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bayern-ledelsen skulle være klar til at acceptere tilbuddet, hvorfor den endelige beslutning er op til Coman.
Tidligere i transfervinduet skulle den lynhurtige kantspiller have afvist en unavngiven saudisk klub. Også klubber som Barcelona og PSG har været nævnt som mulige destinationer.
Kingsley Coman kom til Bayern München i 2015. Det er siden blevet til 296 kampe for klubben.
I løbet af de tæt på 300 optrædener har franskmanden scoret 64 gange og lavet 66 oplæg.

Al-Hilal























