





Bayern München er tysk mester.
Det er faktum, efter de søndag vandt 4-2 over Stuttgart. Det er andet år i træk, at Bayern München vinder mesterskabet.
Det startede ellers skidt for Bayern München, da de kom bagud efter 21 minutter. Stuttgart-spilleren Chris Fuhrich modtog bolden i dybden og sparkede bolden i mål til 1-0.
Bayern München fik dog svaret hurtigt igen med tre mål inden pausen.
Raphael Guerreiro scorede efter 31 minutter, da han udlignede til 1-1 efter oplæg fra Jamal Musiala, der sendte bolden på tværs til portugiseren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Få minutter senere var holdkammeraten på spil, da Bayern-angriberen Nicolas Jackson sendte Bayern München på mesterskabskurs, da han scorede til 2-1 efter oplæg fra Luis Diaz.
Inden pause dukkede Alphonso Davies op og gjorde det til 3-1. Canadieren blev spillet fri af Luis Diaz og sendte bolde mod mål, hvor afslutningen tog en afretning og strøg i nettet til pauseresultatet.
Efter pausen fortsatte hjemmeholdet det tunge pres, hvilket gav pote efter 52 minutter, da Harry Kane scorede til 4-1 efter hjørnespark. Dermed kunne englænderen notere sig for sin sæsonscoring nummer 32.
Stuttgart fik pyntet på resultatet, da Chema Andres sendte bolden i mål bag Jonas Urbig i Bayern-målet.
Derfra cruisede Bayern München sikkert mod deres mesterskab nummer 35 efter 4-2-sejren over Stuttgart.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Bayern München
Stuttgart
Bundesliga




































