2025-04-16 16:55:58

Beavers skal dæmme op for FCN: Han er et monster

Gavin Beavers skal efter planen debutere for Brøndby, når FC Nordsjælland venter på fredag, og det er en ung keeper, som kun får roser med på vejen af sine holdkammerater.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

0 - 0

FCN

Hans debut kommer tidligere end ventet, men Brøndbys forsvarsspillere har fuld tillid til Gavin Beavers. 

Cheftræner Frederik Birk bekræftede onsdag, at den 19-årige amerikaner kommer til at vogte buret for de blågule, når FC Nordsjælland gæster Vestegnen på fredag.

Oven på søndagens derby er både Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen nemlig i karantæne, og det betyder, at Beavers hurtigt har måttet indstille sig på, at chancen kommer nu efter en periode med en brækket finger i gips.

Tilbage står en enig Brøndby-trup og blæser ham fremad. Flere hæfter sig især ved amerikanerens fysik. 

- Jeg kan virkelig godt lide ham. Han er 19 år gammel, men han er bare et monster. Jeg var ikke så høj eller stor, da jeg var 19. Han er meget verbal og forsøger at dirigere. Derudover har han hovedet godt skruet på, og når han er så stor, som han er, så har han god rækkevidde. Hans potentiale er stort, fortalte Jordi Vanlerberghe efter onsdagens træning i Brøndby. 

Og Jacob Rasmussen, der blev foreholdt, at enkelte i truppen kalder ham 'Captain America', stemte i.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Beavers skal dæmme op for FCN: Han er et monster
Foto: Rick Bowmer/AP/Ritzau Scanpix

- Det kan du godt kalde ham. Eller SWAT. Han er godt bygget. En stor dreng, der spiser op. Det skal nok blive godt.

Rasmus Lauritsen har tidligere været i kamp med Beavers, og her lagde han især mærke til målmandens tilstedeværelse.

- Jeg har delt bane med mange gode målmænd her i Brøndby. Mads Hermansen, Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen, og jeg spillede en venskabskamp med Gavin i vinter, hvor han var virkelig god. Der er fuld tillid til ham.

- Han er super god til at kommunikere, og det er noget af det allervigtigste, for så lykkes man med meget. Det er ikke for sjov, han er her. Han er en dygtig keeper, så det er fedt for ham, at han nu får en chance. 

- Han kommer til at gøre alt, hvad han kan for at gribe den, og vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe ham. 

Og netop Rasmus Lauritsen kan måske se frem til at få en uventet rolle, når det handler om at gøre Beavers klar til kamp. 

Stopperen er først for nylig kommet tilbage fra en længerevarende skade og har ikke set sig tilbage, siden han kom ind og spillede 90 minutter mod AGF i sidste uge.

- Det kan være, at jeg skal smide Gavin i en en-til-en-samtale med Rasmus Lauritsen, så han kan lære ham lidt om, hvordan man kommer tilbage fra en skade og tager den fra spids. 

- Hvis han kan få lidt af de råd med sig, så er jeg sikker på, at det er en god keeper, der skal stå mellem stængerne for Brøndby på fredag, fortalte cheftræner Frederik Birk og uddybede:

- Han er enorm stærk i feltet og har en rækkevidde i sit redningsspil, som er stor. Så er der nogle ting med fødderne og på det taktiske. Så nu skal vi have ham klikket ind i kollektivet.

Gavin Beavers kom til Brøndby fra Real Salt Lake City i januar.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

0 - 0

FCN

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce