Mads Bech har haft en flot sæson for FC Midtjylland, og før forårspremieren mod FCK blev forsvarsspilleren nævnt som en mulighed i landsholdstruppen af Brian Riemer.
Mod FCK endte Bech dog med at blive knæskadet, og det lød, at forsvarsspilleren ville sidde ude i fire til seks uger.
Tre uger senere gjorde FCM-kaptajnen så comeback mod Brøndby, og det satte han efterfølgende ord på.
- Det var dejligt at være tilbage. Det var skønt. Vi fodboldspillere elsker at spille kampe, så det var rart at være en del af igen.
- Jeg har haft en god genoptræning, og jeg har ikke haft nogen gener. Der har ikke været indikationer på, at jeg ikke skulle være klar.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som fodboldspiller elsker man at spille, så jeg er bare glad for, at jeg ikke skulle være ude i mere end tre uger. Det var skønt at være ude på banen igen, siger Mads Bech.
Forsvarsspilleren fortalte også efterfølgende, at der ikke var nogen problemer med knæet efter 0-0-kampen, hvor Bech fik fuld spilletid.
Efter kampen blev forsvarsspilleren også spurgt ind til, om han har været i dialog med Brian Riemer.
- Han skrev til mig efter FCK-kampen, at det var ærgerligt med min skade, og at han håbede at det helede hurtigt. Det er den kommunikation, der har været, lyder det fra FCM-anføreren.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

























