



FC København led søndag sæsonens første nederlag, da mandskabet tabte 0-4 i Viborg.
Allerede efter 53 sekunder indkasserede løverne, da Birger Meling lavede en brøler og spillede bolden i eget net.
Felix Beijmo satte efterfølgende ord på nederlaget og FCK's dårlige start på kampen.
- Det var en hård kamp. Det var et uheldigt 0-1-mål, men det skal vi kunne håndtere.
- Det var en skuffende præstation, som vi må kigge på. Frem for alt skal vi vælge en vej nu for, hvordan vi skal gøre tingene fremadrettet.
- Skal vi grave os selv ned og græde, eller skal vi steppe op og blive bedre? Det er selvfølgelig en skuffelse, men vi må prøve at samle os, og så skal vi være meget bedre på torsdag, siger Beijmo.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selv om svenskeren var skuffet over præstationen, var han en smule overrasket over, at Viborg formåede at score tre mål på kort tid i første halvleg.
- Selvfølgelig ser det ikke godt ud, når man kigger på resultatet, og der står 3-0 og 4-0.
- Men jeg synes ikke i første halvleg, at Viborg havde så mange store chancer. Vi tabte 4-0, og vi må bare acceptere, at det ikke er godt nok, men følelsen var ikke, at Viborg havde fem-seks store muligheder.
- Det var et uheldigt første mål, så var der et omstillingsmål, og så var der flipperspil og dårlig kommunikation ved det tredje mål.
- Det var ikke en chance, og bolden var oppe i luften, men vi skal bare gøre det bedre. Det er lidt sådan en mærkelig og dårlig følelse, som man gik til pause med, siger Beijmo.
FCK møder Inter Turku på torsdag. Det er det andet af to opgør om en plads i Conference League. Holdene spillede 0-0 i Finland.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























