Fabian Ernst skal i to måneders karantæne, når 1. division går i gang igen, og han skal betale en bøde på 10.000 kroner, fordi han har spillet på én Næstved-kamp og fem andre 1. divisionskampe.
Det fremgår af en kendelse fra DIF's Matchfixingnævn, hvor Fabian Ernsts navn ikke oplyses.
Overfor bold.dk erkender han dog, at det er ham, der er tale om, og han beklager, at han har overtrådt reglerne for betting på egne kampe.
Han mener selv, at han ikke har haft onde intentioner. Det skriver han i et skriftligt svar til bold.dk, der ellers gerne ville have interviewet den tyske Næstved-ejer om sagen.
- I slutningen af 2019 blev jeg opmærksom på en sag, der relaterede sig til betting. I den forbindelse vil jeg gerne bekræfte sagens rigtighed, men jeg vil også understrege, at disse spil var blevet foretaget udelukkende som en hobby og ikke med det formål at underminere ligaen, vores hold, eller modstandere, lyder det fra Ernst som fortsætter:
- Jeg placerer regelmæssigt væddemål på flere sportsgrene, hold og begivenheder som en form for fritid. Jeg er bosiddende i Hannover, Tyskland og er ikke involveret i den daglige drift af klubben. Jeg betragtede mig derfor som en tilhænger med de samme privilegier som enhver almindelig Naestved-fan og antog derfor, at jeg ikke ville overtræde nogle væddemålsregler.
- Mine handlinger var på ingen måde beregnet til at opnå en unødig fordel i nogen form. Dette kan bevises ved det faktum, at den ene indsats, der involverede mit hold, var til fordel for mit hold, i mit eget navn og således ikke skulle være skjult.
- Jeg var ærlig og gennemsigtig under processen, hvilket førte til en hurtig afslutning af sagen. Jeg beklager min uvidenhed og et hvert regelbrud og har samarbejdet fuldt ud med myndighederne og accepteret det fulde ansvar for mit fejlskøn.
Fabian Ernst har været i Næstved, siden han og hans forretningspartner Alexander Quaye købte klubben i januar 2019.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Næstved Boldklub
Betinia Liga































