Jamie Gittens er meget tæt på at kunne kalde sig Chelsea-spiller.
Dortmund bekræfter nemlig, at de er blevet enige med London-klubben om handel af kantspilleren.
Tyskerne skriver, at klubberne er blevet enige om en pris for Gittens.
Hvad den præcis er, nævner de ikke. Men Dortmund kræver angiveligt i underkanten af 500 millioner kroner.
De personlige vilkår mangler fortsat at komme på plads, understreger Dortmund, men det forventes ikke at blive noget problem.
Artiklen fortsætter efter billedet

Både Dortmund og Chelsea er lige nu til klub-VM, og meget tyder altså på, at 20-årige Gittens skifter holder undervejs i turneringen.
Gittens står noteret for 76 kampe og 12 mål for Dortmund.
Chelsea har i skrivende stund ikke meldt noget ud endnu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Dortmund
Premier League


































