2024-03-05 10:37:13

Bekræftet: EfB undgår hård pointstraf

Advokat Søren Christensen Volder bekræfter til Bold, at EfB maksimalt kan få fratrukket tre point. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

EFB

2 - 1

AB

Uvisheden om, hvor mange point Esbjerg risikerer at få fratrukket har hængt over spillere og fans som en mørk sky, siden klubben blev sendt i rekonstruktion via en begæring fra en kreditor.

Men nu kan der åndes lidt lettet op. Frygten for at få frataget ni point er væk.

Advokat Søren Christensen Volder, der er indsat som rekonstruktør i EfB, fortæller til Bold, at han mandag aften modtog en mail fra Divisionsforeningen, der gør det klart, at der maksimalt venter en pointstraf på tre point, når rekonstruktionen bliver gennemført. Det samme skrev JydskeVestkysten tirsdag. 

Det skyldes, at Divisionsforeningen har slået fast, at det ikke er klubben selv, der har indgivet begæringen, men EfB Ejendom A/S - det til trods for, at flere personer i og omkring EfB Ejendom går igen hos klubben EfB Elite A/S, som Bold tidligere har fortalt

Dermed har advokaten altså fået ret. Han fortalte 23. februar til Bold, at han ikke mente, at Esbjerg med de nuværende love og regler skulle fratrækkes yderligere seks point oveni de tre.

- I DBU’s love, paragraf 33 stk. 1, står der, at en klub fratrækkes seks point, hvis klubben selv indgiver en begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs til skifteretten.

- Det er ikke tilfældet her. I denne sag er det en kreditor, der har indgivet begæring om rekonstruktion, og derfor vil jeg undersøge og udfordre, om Esbjerg skal fratrækkes seks point, som flere medier har anført. Men det er korrekt, at tre point ifølge DBU's regelsæt vil blive frataget ved en stadfæstelse, fortalte Søren Christensen Volder til Bold i den forbindelse.

Der er også en lille mulighed for, at klubben helt undgår pointstraf, hvis rekonstruktøren bliver overbevist om, at en rekonstruktion ikke er nødvendig. 

Møde 12. marts
Det har været noget af et stormvejr, der har præget Esbjerg de seneste uger. 

Senest rettede klubbens amerikanske investor Paul Conway en hård beskyldning mod bestyrelsesformanden Palle Guldager Kristensen. 

Ifølge Conway handlede EfB-formanden ikke på den samlede bestyrelses vegne, da han i fredags mødte op i Skifteretten. Læs om det her

Det næste, der skal ske, i processen er et møde mellem rekonstruktøren og kreditorerne. Det finder sted i retten i Esbjerg tirsdag den 12. marts klokken 13:00. 

Her skal Søren Christensen Volder præsentere en plan for fordringshaverne - altså kreditorerne. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

EFB

2 - 1

AB

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce