FC Fredericia vinker farvel til Jakob Jessen.
Bold kunne i sidste uge fortælle, at Kasimpasa forhandlede om den 22-årige back, og det har nu resulteret i et salg.
Det oplyser Fredericia i en pressemeddelelse.
Salget vækker glæde hos klubbens direktør Stig Pedersen.
- Jakob er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan ske, når talent, hårdt arbejde og de rette rammer går op i en højere enhed.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kom til klubben efter en periode, hvor vejen videre ikke var oplagt, men han har fra første dag arbejdet målrettet og taget ansvar for sin egen udvikling.
Stig Pedersen fortsætter:
- Især gennem det seneste halvandet år har han udviklet sig enormt og været med til at flytte både holdet og klubben. Derfor er det også et meget fortjent næste skridt for Jakob.
- Vi er stolte af det forløb, vi har haft sammen, og af at vi kan sende ham videre til en stærk liga og en klub som Kasimpasa.
Jakob Jessen kom i 2023 til Fredericia fra OB.
Han nåede at spille 94 kampe for de rødklædte.

FC Fredericia
Kasimpasa
SüperLig
Betinia Liga

































