Bold kunne mandag fortælle, at Hvidovre IF jagtede FC København-talentet Roberto Risnæs.
Nu er den 19-årige dansk-chilener skiftet. Det fremgår på begge klubbers hjemmesider tirsdag eftermiddag.
Hvidovre-træner Martin Retov glæder sig over tilgangen:
Artiklen fortsætter efter billedet

- I Roberto får vi en ung spiller med et stort videreudviklingspotentiale, og han har vist sig som et stort talent i det miljø, han kommer fra. Roberto har evnerne til relativt hurtigt at gøre sig gældende for vores førstehold og tilkæmpe sig en plads, så vi er meget spændte på at forløse hans fulde potentiale her i Hvidovre, udtaler Retov på klubbens hjemmeside.
Hvidovre IF melder intet om kontraktlængden til den unge angriber. Ifølge FCK er der tale om et salg.

FC København
Hvidovre IF
Betinia Liga

























