Mads Kristensen skal stå i spidsen for Vendsyssel FF.
Det bekræfter både Vendsyssel FF og Lyngby Boldklub mandag.
Allerede fredag kunne Bold fortælle, at Vendsyssel FF og Lyngby Boldklub befandt sig i de afgørende forhandlinger om trænertalentet Mads Kristensen.
Og nu kom aftalen på plads.
Lyngbys fodboldchef Nicas Kjeldsen ønsker Mads Kristensen alt det bedste fremover.
– Jeg er stolt og ærgerlig på en og samme tid. Mads har været her i næsten 11 år, og han har taget turen hele vejen fra assistenttræner på U14-holdet til at være First Team Coach på førsteholdet, så det siger sig selv, at han er en fantastisk vellidt person og et stort trænertalent, som vi i Lyngby Boldklub naturligvis er kede af at sige tak for nu til.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Når det er sagt, så er vi også enormt stolte over, at vi via vores stærke miljø har kunne være med til at uddanne Mads, så han nu er klar til at stå i spidsen for en etableret NordicBet Liga-klub, siger Nicas Kjeldsen til Lyngbys hjemmeside.
Mads Kristensen har været i Lyngby i omkring ti år og har blandt andet været U17 og U19-cheftræner for klubben.
Han blev forfremmet til assistenttræner for førsteholdet i januar, da Magne Hoseth tiltrådte, hvorfra han kom på bagkant af en meget succesrig periode på de kongeblås U19-mandskab.
Nu fortsætter den 33-årige i Vendsyssel FF, hvor han overtager cheftrænerposten efter Bo Zinck, der blev fyret efter en skidt start på sæsonen.
Vendsyssel FF ligger nummer 10 i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Vendsyssel FF
Betinia Liga

































