Nick Woltemade er officielt på plads i Newcastle.
Premier League-klubben bekræfter tilgangen af den tyske angriber lørdag formiddag.
På sin hjemmeside oplyser Newcastle, at 23-årige Woltemade er klubbens hidtil dyreste indkøb.
Ifølge Sky Sports Germany betaler The Magpies i omegnen af 85 mio. euro - 635 mio. kr. - til Stuttgart, der desuden har fået bonusser for yderligere 5 mio. euro med i handlen.
Woltemade har ifølge Newcastle skrevet under på en længerevarende kontrakt og får trøje nummer 27 i klubben.
- Jeg er virkelig glad for at skifte hertil. Fra første kontakt kunne jeg mærke, at klubben virkelig ville have mig og har store planer for min fremtid, udtaler hovedpersonen.
Tilgangen af Woltemade kan ifølge flere medier og transferjournalister åbne for forhandlingerne om Alexander Isak mellem Liverpool og Newcastle.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
Newcastle
Stuttgart
Premier League




































