Bold skrev tidligere torsdag, at Anosike Ementa var på vej væk fra Viborg, der er ved at nå til enighed Zulte Waregem om en aftale.
Torsdag aften har klubberne fundet hinanden, og handlen er blevet bekræftet.
Om salget siger Viborg-sportschef Mads Agesen:
- Vi hentede Ementa for to år siden, fordi vi så et spændende potentiale, og han præsterede rigtig godt i sit første år her, mens han kæmpede mere med det i den seneste sæson, men alt i alt har han udviklet sig rigtig positivt og har været en god spiller for Viborg FF.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har været et samlingspunkt og en fantastisk person for vores omklædningsrum, så vi er glade for, at vi sammen laver en god case og at han får sin udlandsdrøm opfyldt. Samtidig har vi allerede hentet erstatninger ind, så vi mener, at timingen er rigtig nu, og derfor er vi nået til enighed med Zulte Waregem om en transfer.
- Endnu engang viser denne case, at vi har et stærkt udviklingsmiljø, og vi er rigtig stolte af at sende Ano afsted til en god klub i den bedste række i Belgien. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden og håber på masser af succes, siger han til klubbens hjemmeside.
Anosike Ementa blev hentet i AaB i sommeren 2023. Siden er det blevet til 74 kampe og 14 mål.
Nu drager han videre.


Zulte-Waregem
Viborg FF
Jupiler Pro League




































