Serie A-klubben Sampdoria er godt på vej til at miste to af klubbens store profiler.
Torsdag aften sagde klubbens præsident, at danske Joachim Andersen er blevet solgt til Lyon for 225 millioner kroner, og endnu en profil er på vej ud.
Præsident Massimo Ferrero siger nemlig ifølge Football Italia, at den belgiske midtbanespiller Dennis Praet er på vej til AC Milan. Her kan han blive genforenet med sin tidligere træner Marco Giampaolo.
- Hvis alt går vel, hvilket det ikke altid gør i fodbold, så er Praet på vej til Milan. Giampaolo var forelsket i ham. Han er et verdensklassetalent, som leverede en ekstraordinær præstation mod Juventus, siger præsidenten.
Den 25-årige midtbanespiller skiftede fra Anderlecht til Sampdoria i sommeren 2016.


AC Milan
Sampdoria
Serie A































