Skaderne hagler ned over Barcelona.
Forsvarsspilleren Ronald Araujo står foran en længere pause, og klubbens hollandske landsholdsspillere Memphis Depay og Frenkie de Jong er også vendt tilbage fra landsholdstjeneste med skader i bagagen.
Problemerne stopper ikke der.
Artiklen fortsætter efter billedet

For tirsdag eftermiddag meddeler Barcelona, at Hector Bellerin mærkede smerter i sit knæ i løbet af tirsdagens træning, og at han derfor skal gennemgå en række yderligere tests i løbet af onsdagen.
27-årige Bellerin er denne sommer vendt hjem til Barcelona, da han skiftede til den catalanske klub på en fri transfer fra Arsenal.