Phil Foden, Cole Palmer, Trent Alexander-Arnold og Adam Wharton.
Det er nogle af de profiler, der ikke er blevet udtaget til Englands trup ved VM-slutrunden.
I stedet har landstræner Thomas Tuchel valgt at tage Brentford-midtbanespilleren Jordan Henderson med, en beslutning der har skabt debat blandt både fans og eksperter.
I den engelske lejr hersker der dog ingen tvivl om Hendersons værdi. Hans holdkammerater fremhæver den tidligere Liverpool-anførers betydning for truppen og den indflydelse, han har både på og uden for banen.
- Han behøver ikke være så ydmyg. Hver eneste dag til træning er han kompromisløs i sit ønske om at blive bedre og i sit ønske om at få alle andre til at blive bedre, indleder Bellingham over for, siger Bellingham til Englands kanaler.
- Han sætter standarden for intensiteten. Jeg ved ikke, om vi må sige det, men nogle af drengene, som ikke fik så mange minutter på banen, spillede en kamp i dag mod et lokalt hold (Miami United), og helt ærligt, når man ser ham i den kamp, skulle man tro, det var Champions League-finalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved godt, at han er en meget privat person, når det gælder pressen og medierne og den slags, og det har måske givet dem mulighed for at skabe en fortælling om, hvorfor han er her, og hvordan han kan være her. Men for os internt er han helt ærligt det første navn, der bliver skrevet på holdkortet.
Henderson havde karrierens bedste tid i Liverpool, før han drog til saudiarabisk fodbold.
Han vendte tilbage til Europa i vinter 2024, hvor han fik kontrakt i Ajax.
I sommeren 2025 skiftede han til Brentford.
England er i gruppe med Kroatien, Ghana og Panama.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere
FIFA VM
England


































