José Mourinho skal to dage i skammekrogen.
Benfica-træneren fik i weekendens topkamp mod Porto rødt kort, og det koster ham nu to dage i skyggen.
Det skriver AP.
Nyhedsbureauet beretter, at Mourinho har fået en dags karantæne for det røde kort, mens han yderligere har fået karantæne de næste 11 dage for at komme op at toppes med Porto-assistent Lucho Gonzalez.
Det betyder konkret, at Mourinho misser kampene mod Arouca og Guimaraes.
Det er de ikke tilfredse med i Benfica-lejren.
Artiklen fortsætter efter billedet

På klubbens hjemmeside skriver de, at de appellerer beslutningen, som de kalder unfair og ude af proportioner.
Om uenigheden med Gonzales udtalte Mourinho følgende.
- Ham fra Portos bænk kaldte mig en forræder 50 gange. Jeg vil gerne have en forklaring: Hvordan er jeg en forræder?
- Jeg var i Porto, og jeg gav Porto min sjæl. Jeg tog til Chelsea, Real Madrid, Inter, Fenerbahce – jeg har været over hele verden, og jeg har givet min sjæl – 24 timer i døgnet, hver eneste dag. Jeg tror, det kaldes professionalisme.
- Én ting er fornærmelserne fra Porto-fansene. De samme fans, som hvis jeg for nogle år siden tog til deres by, ville de nærmest knæle for mine fødder. Jeg har ikke noget problem med deres fornærmelser.
- Men at en kollega kalder mig en forræder… hvorfor er jeg en forræder? Fordi jeg giver alt for Benfica?
Gonzalez, som José Mourinho var oppe at toppes med, har også fået karantæne. For ham gælder det i en kamp og otte dage.

Benfica
FC Porto
Primeira Liga



































