Venskabskampe -Benny Feilhaber raser mod Jürgen Klinsmann
2016-01-20 16:50:41
Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk

Benny Feilhaber raser mod Jürgen Klinsmann

Benny Feilhaber er alt andet end tilfreds med USA's landstræner, Jürgen Klinsmann. Han udtager ikke de bedste spillere til landsholdet, mener eks-AGF'eren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere AGF-profil Benny Feilhaber er rasende på USA's landstræner Jürgen Klinsmann. Feilhaber mener ikke, at landstræneren udtager de bedste amerikanske spillere til landsholdet.

- Jeg synes ikke, at Jürgen udtager de bedste spillere til landsholdet. Det er et problem for mig. Der er spillere, som er bedre endre de udtagne, som ikke får muligheden for at spille på landsholdet. Det er for mig et større problem end alt andet, siger han til goal.com.

Feilhaber har ikke selv været udtaget til landsholdet i knap to år, selvom han har været en profil hos Sporting Kansas City i MLS.

- Jeg har accepteret, at Klinsmann ikke udtager mig. Når jeg spiller, som jeg gjorde sidste år, og ikke bliver udtaget, så bliver jeg aldrig udtaget. Jeg får aldrig muligheden under Klinsmann, og det er noget, som jeg bare må acceptere.

- Jeg vil ikke sige, at det er frustrerende, men det er trist. Jeg føler selv, at jeg er på toppen, men jeg får ikke muligheden for at spille for mit land, siger Feilhaber.

Feilhaber nævnere spillere som Sacha Kljestan, Dax McCarty, Eric Lichaj og Matt Hedges som eksempler på spillere, som burde være udtaget.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce