Der har længe været rygter om, at Kylian Mbappes foretrukne destination er Real Madrid, når hans kontrakt med PSG udløber til sommer.
Det ville da heller ikke gøre Karim Benzema noget, hvis hans landsmand ville gøre ham selskab i den spanske hovedstad.
Benzema er også sikker på, at Real Madrid med Mbappe på holdet ville score mål på samlebånd.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan godt lide at spille med Mbappe på landsholdet, og jeg vil også gerne spille med ham på klubplan.
- Jeg tror, at vi ville score dobbelt eller tre gange så mange mål med ham på holdet. Vi har en god kemi på landsholdet, fordi vi ved, hvad hvad den anden har tænkt sig at gøre, fortæller Karim Benzema til franske L'Equipe ifølge Marca.
Kylian Mbappe har endnu ikke bestemt sig for, hvor han skal spille i den næste sæson, selvom det franske supertalent på nuværende tidspunkt gerne må skrive kontrakt med andre klubber, da han har udløb med PSG til sommer.