Celta Vigo spillede sig onsdag aften videre til semifinalen i Copa del Rey efter en samlet sejr på 4-3 over Real Madrid.
Celta-træner Eduardo Berizzo roser nu sine spillere, som han mener leverede en fremragende indsats:
- Kampen var meget svær. Der var massere af tænding og massere af følelser involveret. Alt der skete var helt fantastisk. Mit hold udviste karakter, og jeg må lykønske dem. Denne sejr er deres. Spillerne har formået at eliminere en gigant som Real Madrid, fortæller Berizzo ifølge Marca.
Celta Vigo skal i kamp igen allerede på lørdag, hvor der venter en udekamp mod Leganes.


Celta Vigo
La Liga
Copa del Rey





















