Superliga-klubberne har taget hul på det tiende slutspil, og langt de fleste kan stadig drømme europæisk.
AGF og FCM får efter alt at dømme en europæisk billet ved at slutte i top-2, mens der fra Sønderjyske på tredjepladsen kun er tre point ned til FC Nordsjælland på sjettepladsen.
Også i nedrykningsspillet kan OB, FC København og Randers særligt række ud efter Europa-playoff via syvendepladsen med henholdsvis 30, 29 og 29 point.
Hvis FC København vinder pokalfinalen og samtidig bliver nummer syv, er det ottendepladsen, der møder nummer tre i playoffkampen.
Ser man på de foreløbige ni slutspil, der er afviklet, har Randers hele fire gange kvalificeret sig til Europa-playoff, men kronjyderne har tabt hver gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræner Rasmus Bertelsen har det fint med strukturen og den kamp.
- Jeg er jo blevet spurgt om det mange gange, for vi ender altid med at spille den kamp, siger Bertelsen med et smil.
- Jeg synes, det er en okay løsning. Det er langtfra perfekt, men når man nu har en struktur, hvor man skærer den over efter 22 kampe… altså der var et år, hvor Midtjylland røg ud af top-6 på målscore, og fordi man så ligger der i runde 22, så kan man ikke sætte et angreb ind på tredje-fjerdepladsen.
- Så synes jeg, det er okay, at der er en mulighed for at spille sig ind en anden vej fra. Ud af de sikkert rigtig mange muligheder, man har haft, så går jeg ud fra, at man har fundet det her som den mindst dårlige.
Ni sæsoner med Europa-playoff
2017: FCM bliver nummer fire og slår Randers 3-0 i playoff
2018: FCK bliver nummer fire og slår AGF 4-1 i playoff
2019: Brøndby bliver nummer fire og slår Randers 4-2 i playoff
2020: AGF bliver nummer tre og slår OB 2-1 i playoff
2021: AGF bliver nummer fire og slår AaB 5-3 i playoff
2022: Viborg bliver nummer syv og slår AaB (femteplads) 4-2 i playoff
2023: FCM bliver nummer syv og slår Viborg (fjerdeplads) 1-0 i playoff
2024: FCK bliver nummer tre og slår Randers 2-1 i playoff
2025: Silkeborg bliver nummer syv og slår Randers (fjerdeplads) 3-1 i playoff
Opsummering: Klubber i top seks vandt kampen de første fem år, men i de seneste fire udgaver har holdet fra kvalifikationsspillet vundet tre.
Spørger man Mathias Greve, er svaret lidt anderledes.
- Det er klart, at der er måske lidt ved strukturen der, at man godt kan kigge på, siger Mathias Greve.
- Nu var det os, der i seneste sæson endte på playoff-pladsen i top-6, hvor vi jo endte med at tabe kampen, så det er ikke, fordi jeg vil have det dårligt med, hvis vi ender med at komme i Europa på den bekostning.
- Når man er havnet i nedrykningsspillet, er det selvfølgelig fedt, at der er noget at spille for, men generelt er jeg ikke kæmpe fan af det, siger Greve.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga


































