


Mads Enggård er snart fortid i Randers FC.
Det er den kolde sandhed for kronjyderne, som snart må undvære deres guldfugl på midtbanen. Han er på vej til Molde, hvilket sportschef Søren Pedersen bekræfter.
Dette sætter Randers træneren Rasmus Bertelsen i lidt af en hovedpine, han skal nu finde ud af, hvem der skal erstatte sæsonens måske indtil videre bedste Randers spiller.
- Vi kigger på, hvad der er muligt at tage ind. Det er løbende snakke vi har haft, fordi det er jo ikke noget, der er faldet ned fra himlen, fortæller Bertelsen til Bold og den fremmødte presse.
Det har aldrig været en hemmelighed for hverken Mads Enggård eller Randers FC, at det unge talent gerne ville tage næste skridt i karrieren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom han i begyndelsen var udtaget til søndagens opgør mod Sønderjyske, så ser det ud til, at Enggård har spillet sidste kamp for kronjyderne.
De savnede ham i stor grad mod sønderjyderne, hvor Randers FC skuffede hjemmebanepublikummet med endnu et nederlag. Her var det unge Sabil Hansen, som erstattede Mads Enggård.
Hvad med Mathias Greve?
Rasmus Bertelsen har dog stadig stor tiltro til egne midtbanetropper, selvom at den naturlige afløser ikke er tilgængelig.
- Jeg synes, at vi har et godt potentiale på den position med Sabil og Laurits.
- Det er klart, at den naturlige afløser Frederik Lauenborg ligger derhjemme og er skadet, så vi mangler en etableret spiller på den position, og der skal vi kigge på, om vi kan finde den rigtige.
I Brøndby løber Mathias Greve rundt og savner spilletid. Han har tidligere spillet i Randers og virker til at være en naturlig etableret afløser for Mads Enggård. Rasmus Bertelsen er derfor ikke afvisende overfor, at Greve skulle vende retur.
- Det ville være mærkeligt, hvis dygtige spillere, som har været her før i situationer uden alt for meget spilletid ikke var på vores liste.
- Han er en dygtig spiller, fortæller Rasmus Bertelsen med et skævt smil til Bold og den fremmødte presse.
Om det bliver egne talenter, Mathias Greve eller en helt tredje, som kommer til at erstatte Mads Enggård, vil tiden vise kun tiden vise.
Måske bliver vi klogere d. 25 august, når Randers skal forsøge at vende nuværende nedtur i en svær udebanekamp mod netop Brøndby og Mathias Greve.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Randers FC
3F Superliga


























