

Besiktas fik sæsonens første sejr i den tyrkiske liga, da man i forrige spillerunde besejrede Göztepe med 3-0 i den tyrkiske Süper Lig.
Lørdag aften gjaldt det så Rizespor på hjemmebane i Istanbul.
Men gæsterne sparkede fra sig, og efter 37 minutters spil sparkede Ogulcan Caglayan også Rizespor i front og sikrede dem en pauseføring på 1-0.
Hjemmeholdet sad dog markant på spillet i første halvleg, og den tendens fortsatte i anden halvleg.
De manglede bare at omsætte overtaget til scoringer.
Det lykkedes endelig efter 54 minutter, da Caner Erkin smed et knivskarpt indlæg ind i boksen, hvor den kroatiske VM-sølvvinder Domagoj Vida steg til vejrs og stangede bolden over stregen til 1-1.
Spilovertaget blev kun omsat til den ene scoring, og derfor måtte Besiktas forlade banen med et enkelt point i bagagen.
Besiktas ligger på syvendepladsen, mens Rizespor ligger nummer to i tabellen.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar