Franculino er suveræn topscorer i 3F Superligaen.
19 kampe har kastet 17 scoringer og to oplæg af sig, og det er noget, som har givet genklang i Fodboldeuropa.
Bejlere til Franculino er der nok af, men ifølge Bolds oplysninger er Real Betis en af de klubber, der er klar til at gøre alvor af snakken.
Som Bold forstår det, er Sevilla-klubben meget lune på FC Midtjylland-angriberen, men interessen og især størrelsen på buddet er meget afhængig af, om Betis kommer i Champions League.
Betis indtager lige nu femtepladsen i La Liga, som med overvejende sandsynlighed ender med at direkte adgang til den fornemmeste klubturnering i Europa.
Tidligere har det forlydt, at FCM vil have op mod mod 40 mio. euro for Franculino, og hvis det bliver tilfældet i sommerens transfervindue, bliver det for mange penge for Betis.
Artiklen fortsætter efter billedet

40 mio. euro svarer til lige knap 300 mio. danske kroner.
Tidligere har Bayern München forsøgt at sætte kløerne i Franculino, og som Bold forstår det, bliver et skifte til Betis ikke aktuelt for angriberen, hvis klubber af Bayerns størrelse melder sig på banen til sommer.
Real Betis er mandag på plads til guldbraget i Herning mellem FCM og AGF, hvilket du kan læse mere om her.
21-årige Franculino har spillet i FCM siden sommeren 2023. Han står noteret for 55 scoringer og 13 oplæg i 105 kampe.
Angriberen fra Guinea-Bissau er på kontrakt med midtjyderne frem til udgangen af 2029.

Guldkampen lever
Hattrick | Afsnit 65Hvem er favoritter til at snuppe det danske mesterskab i denne sæson? Spørgsmålet er pludselig pivåbent efter mandagens topbrag i Herning.
Læs mere


FC Midtjylland
Real Betis
3F Superliga



































