Bundesliga -Bidstrup siger farvel: Han ønskede et klubskifte
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-07-01 19:46:00
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Bidstrup siger farvel: Han ønskede et klubskifte

RB Salzburg oplyser på deres hjememside, at Mads Bidstrup og hans repræsentanter efter sidste sæson gjorde det klart, at den danske midtbanespiller ønskede et klubskifte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 1. runde

lørdag 25. jul

OBE

vs

SAL

Fra Østrig til Frankrig.

Det er Mads Bidstrups nye fodboldadresse.

Efter tre år i RB Salzburg fortsætter den danske midtbanespiller karrieren i Olympique Lyon.

I den forbindelse har Salzburg taget afsked med danskeren på klubbens hjemmeside.

- Ved afslutningen af sidste sæson henvendte Mads Bidstrup og hans repræsentanter sig til os med et ønske om et klubskifte. Dialogen med Mads og Olympique Lyon udviklede sig efterfølgende så positivt, at vi blev enige om en aftale. 

- Vi vil gerne takke Mads for hans engagement og hans vilje til at gøre en forskel her i Salzburg, og vi ønsker ham alt det bedste i hans nye klub.

Hovedpersonen selv takker klubben, selvom tiden ikke har været uden udfordringer.

- Min tid i Salzburg har været helt speciel. Selvom tingene på banen i sidste ende ikke udviklede sig, som vi alle havde håbet, har jeg oplevet mange uforglemmelige øjeblikke, udviklet mig både som spiller og som menneske og arbejdet sammen med fantastiske mennesker.

-  Jeg er klubben, mine holdkammerater, staben og vores fans dybt taknemmelig for støtten gennem de seneste tre år, og jeg vil altid bære denne tid med mig.

I Ligue 1-klubben har Bidstrup underskrevet en kontrakt frem til 2031.

Bidstrup tilbragte sine ungdomsår i blandt andet FC København, hvorefter han skiftede til RB Leipzig.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 1. runde

lørdag 25. jul

OBE

vs

SAL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce