2021-08-30 23:04:00

BIF-chef roser Hedlund: Ikke Uhre det hele

Niels Frederiksen roser Mikael Uhre for sit flotte mål mod FC Midtjylland, men han fremhæver også det enorme arbejde, som angrebsmakkeren Simon Hedlund lagde for dagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

BIF

2 - 0

FCM

54'
10
Anis Ben Slimane
Mål
66'
20
Mikael Uhre
Mål

Sidste sæsons Brøndby-topscorer Mikael Uhre scorede i søndagens kamp mod FC Midtjylland et forrygende mål, da han blev spillet fri bag FCM's bagkæde, sprintede mod mål og stensikkert chippede bolden i kassen til 2-0, der blev kampens resultat.

Efter kampen roste cheftræner Niels Frederiksen Uhre for målet, men han følte også stor trang til at fremhæve Uhres arbejdsivrige makker, Simon Hedlund.

- Det var Uhre, når han er bedst. Jeg sad herude og kunne simpelthen ikke se, om det lob var på vej ind eller ud, og det var meget køligt.

- Så han stjæler en masse fokus, og det skal han også, men ser man på ham ved siden af (Simon Hedlund, red.), så tror jeg, han slog alle rekorder for presløb og højintense løb. Så man skal huske på, at Simon også arbejder hårdt, inden man siger, det er Uhre det hele, siger Niels Frederiksen.

Han mener, at Brøndby ganske fortjent vandt 2-0, selv om FCM brændte et hav af chancer i første halvleg.

- Holdet leverede en fremragende præstation. Jeg synes, det var den fortjente vinder, når jeg ser på anden halvleg også. Vi skabte virkelig chancer i anden halvleg, og ser man på den isoleret, så var vi tættere på tre mål, end de var på 1-2, selv om de havde muligheder.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -BIF-chef roser Hedlund: Ikke Uhre det hele
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Man skal huske på, at FCM inden runden lå nummer et, hvilket de ikke gør mere. Det er et fantastisk hold med dygtige spillere, der spiller godt, og det er absolut et godt hold. Vores præstation skal ses i lyset af, at vi slår et tophold og et rigtig godt hold, siger Brøndby-chefen, der efter 19 minutter skiftede formation ved at skifte forsvarer Anton Skipper ud med midtbanespilleren Morten Frendrup.

- Jeg sagde til Frendrup, at det var et fremragende indhop, og han hjalp os virkelig meget. Men han kom også ind i en periode, hvor det fungerede for holdet, og man så også, at en spiller som Anis Ben Slimane løftede sig efter det første kvarter, siger han og tilføjer, at beskeden til Anton Skipper var, at nogle gange må nogen ofre sig for holdet.

En anden tidlig udskiftning kom i pausen, da nyindkøbte Mathias Greve gik ud i stedet for Christian Cappis.

- Greve var gul og blå, om jeg så må sige. Han havde fået nogle knubs og havde problemer med ryggen efter et slag. Han følte sig ikke 100 procent fit, så jeg valgte at skifte ham uden, at vi måske skulle bruge et stop mere.

Brøndby går med sejren på landskampspause som Superligaens nummer otte.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

BIF

2 - 0

FCM

54'
10
Anis Ben Slimane
Mål
66'
20
Mikael Uhre
Mål
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce