Kun med Bold+
Brøndby IF har sagt farvel til flere af klubbens spillere i det netop overståede transfervindue, men der er også blevet sagt på gensyn til et af klubbens store talenter.
Lukas Larsen har forladt de vante rammer og taget ud i det store udland, da han valgte at skifte til FC Emmen i den hollandske 1. division.
Larsen har som mange af Masterclass' talenter en stor drøm om at få sit gennembrud i Brøndby IF. Men for at nå dertil har han valgt at gå egne veje.
- Jeg skulle have noget erfaring og ud og spille seniorfodbold. Det var der en mulighed for her i FC Emmen. Det var også en god mulighed for at udvikle mit spil.
Larsen havde imponeret for Brøndby IF's U19-mandskab. Her var han en profil og endda anfører for de blågule talenter.
Det er faktisk også en forbindelse til Masterclass, som endte med at bane vejen for Larsens skifte til FC Emmen.
- Menno van Dam blev ansat som træner dernede. Det er en træner, jeg kender godt, efter at jeg har haft ham i Brøndby.
- Jeg ved, hvordan han er som træner og som person efter de år, jeg har haft ham i Brøndby. Så det var grunden til, at jeg valgte at skifte herned.
- Han kom med tilbuddet og sagde, at han gerne ville have mig. Så er der jo mange ting, der skal gå op, før det sker i fodbold. Men det lykkedes til sidst.
Sådan lyder det fra Lukas Larsen, som her åbner op for afskeden og fremtiden i Brøndby IF.

Foto: FC Emmen

Brøndby IF
FC Emmen