Philip Billing får debut fra start for FC Midtjylland i søndagens topkamp mod Brøndby på Brøndby Stadion.
Thomas Thomasberg har til søndagens sene topopgør valgt hele seks udskiftninger i forhold til torsdagens 2-0 sejr over KuPS.
Kevin Mbabu, Victor Bak, Philip Billing, Pedro Bravo, Franculino og Dario Osorio er nye på holdet.
Det var lidt af en chokmelding, der ramte Heden i fredags, da det kom frem fredag, at FC Midtjylland har fyret Thomas Thomasberg. Han blev informeret i onsdags i Finland, førte siden holdet i Europa League-ligaspillet og har sidste opgave søndag på Brøndby Stadion.
Tirsdag bliver Mike Tullberg præsenteret som ny cheftræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thomas Thomasberg går ind til sin sidste kamp i spidsen for FC Midtjylland som ubesejret siden 22. april. 12 sejre og fem uafgjorte er facit for den nu snart forhenværende FC Midtjylland-træner.
I Thomas Thomasbergs sidste kamp i spidsen for FC Midtjylland har han valgt følgende startformation:
Elias Olafsson – Kevin Mbabu, Martin Erlic, Mads Bech, Victor Bak – Dario Osorio, Philip Billing, Pedro Bravo, Aral Simsir – Denil Castillo, Franculino.
Skifter tre
Frederik Birk har valgt at skifte tre spillere til opgøret mod FC Midtjylland.
Ud på bænken er røget Luis Binks, Noah Nartey og Marko Divkovic.
Nye fra start er Oliver Villadsen, Michael Gregoritsch samt Frederik Alves.
Det var et stort slag for Brøndby, at man kiksede kvalifikationen i torsdags til Conference League.
Nu skal holdet forsøge at rejse sig efter nederlag i de to seneste kampe.
Brøndby stiller med følgende mandskab til topkampen mod FC Midtjylland:
Patrick Pentz – Sean Klaiber, Rasmus Lauritsen, Frederik Alves – Oliver Villadsen, Benjamin Tahirovic, Daniel Wass, Mats Köhlert – Filip Bundgaard, Michael Gregoritsch, Nicolai Vallys.
Kampen starter kl. 20.00.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere


FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga





































