2025-01-30 10:19:29

Birk før test: Mulighed for at komme i detaljen

Brøndby spiller torsdag første kamp ved Atlantic Cup, når de møder Dallas FC, og Frederik Birk har op til kampen haft flere fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

BIF

3 - 2

DAL

Brøndby IF er så småt ved at komme i omdrejninger frem mod forårssæsonen.

Ligesom mange andre klubber er de fløjet mod varmere himmelstrøg for at optimere forholdene. Destinationen hedder Portugal og torsdag tager de hul på Atlantic Cup.

Den nye cheftræner, Frederik Birk, fortæller til klubbens hjemmeside, hvordan den første tid på træningslejren har været.

- Det er fedt at være her, og det er superdejligt at være landet med gruppen, og vi er klar til at arbejde videre på den base og i den retning, som vi er i gang med at sætte med det her hold.

Frederik Birk er glad for det varme vejr, som giver nogle andre muligheder for taktisk træning end på de kolde baner i Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet

The Atlantic Cup -Birk før test: Mulighed for at komme i detaljen
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi kommer herned til nogle konditioner, der giver os lidt bedre muligheder for at komme i detaljen på træningsbanen. Så det er klart, at vejret også betyder noget i den henseende.

- Vi har haft en fin base hjemme i Brøndby, dels med tung træning ude i skoven og træninger på banen, men hvor der har været nogle begrænsninger i, hvor meget stop and go-træning, jeg kunne lave, fordi det har været så koldt. 

- Men for mig er det giveligt som ny cheftræner, at vi får tid sammen med hele gruppen - både på det sociale men også på det taktiske plan. 

Brøndby har vundet deres to første træningskampe denne vinter. Kampen mod Dallas FC går i gang klokken 14.

Husk, at du kan se alle Brøndbys træningskampe fra Atlantic Cup eksklusivt med Bold+. Bestil Bold+ her.

Udover Brøndbys træningskampe får du også adgang til dybdegående artikler, kan se belgisk topfodbold og meget andet. Se oversigt over Brøndbys træningskampe her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

BIF

3 - 2

DAL

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce