


Mathias Kvistgaarden er klar til at følge i fodsporet på Yuito Suzuki, der skifter Brøndby ud med Bundesligaen i næste sæson.
Om det bliver Bundesligaen, Serie A eller en anden liga for Kvistgaarden er endnu ikke afgjort, men pilen peger væk fra Vestegnen, efter angriberen har aftjent sin værnepligt de seneste tre sæsoner som stamspiller.
Frederik Birk er ikke meget for at give slip på sit angrebses, men han vedkender, at Mathias Kvistgaarden har udviklet sig markant de senere år.
- Mathias er en enormt dygtig angriber, der har taget store skridt i Brøndby, siger Frederik Birk.
Synes du han er klar til at blive skudt afsted til udlandet nu?
- Jeg synes, Kvistgaarden skal blive hos mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Har han ikke fortjent at få chancen på en højere sportslig hylde?
- Mathias vil blive sur, hvis jeg ikke siger, han fortjener det. Han har udviklet sig til en markant profil i Superligaen, siger Frederik Birk, der grundlæggende mener, at Mathias Kvistgaarden mest af alt har fortjent at være hos ham i Brøndby.
Sådan bliver det ikke, når sommervinduet er smækket i.
For Kvistgaarden spillede med stor sikkerhed sidste kamp på Brøndby Stadion mandag og er fortid på Vestegnen lige om lidt. Klubber som Frankfurt og Bologna har længe fulgt ham.
De har været på stadion gennem det meste af sæsonen med scouts og for et par uger siden havde Bologna sendt sportsdirektør Marco Di Vaio til Silkeborg for at se Kvistgaarden i returkampen i pokalsemifinalen. Det var ikke hans bedste præstation, men det ændrer ikke ved, at de italienske pokalvindere er godt opdaterede på de bedrifter Kvistgaarden har leveret gennem sæsonen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga





































