Steve Cooper er ny cheftræner i Brøndby IF.
Det betyder, at Frederik Birk er fortid i klubben, og det har været undervejs i et stykke tid.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes fortæller, at Brøndby-bestyrelsen lavede en stor evaluering efter lukningen af transfervinduet.
Her blev det besluttet, at Birk ikke længere skal være cheftræner i Brøndby IF.
Derfor begyndte en ny proces. Det fortæller Schmedes til Bold og den fremmødte presse i Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I går eftermiddags informerede jeg Frederik om fyringen. Det var også der, vi annoncerede Steve Cooper. Og nu også Alan Tate som assistenttræner.
- I sidste uge mødte jeg Steve Cooper for første gang, og det var efter en evaluering med bestyrelsen.
- Det var efter transfervinduet, og jeg ville gerne have det lidt tid efter de sidste kampe.
- Det (beslutningen, red) var efter FC Midtjylland-kampen, men det var ikke lige efter.
- Transfervinduet var åbent en dag endnu, og vi solgte også Clement Bischoff efter, vinduet var lukket i Danmark.
- Vi lavede evalueringen efter det og tog beslutningen.
Schmedes fortæller i den forbindelse, at Brøndby-ledelsen tog fat i en liste over mulige kandidater, og her var der et navn i toppen.
- Vi havde en liste med kandidater, og den liste toppede Steve Cooper.
- Og det er som bekendt blevet til noget. Enderne skulle lige mødes, før vi kunne handle på det, og det skete i går (tirsdag, red)
Schmedes fortæller yderligere, at Cooper længe har været på en liste over mulige kandidater, men første gang de to mødtes, var altså i sidste uge.
Cooper har første træning onsdag. Lørdag venter første kamp så. Det bliver mod ærkerivalerne fra FC København, der kommer på besøg på Brøndby Stadion.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga




































