2025-08-31 23:10:04

Birk: Vi var næstbedst

- Det her var ikke en god Brøndby-præstation, erkender Frederik Birk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

1-3 mod FC Midtjylland og det tredje nederlag i træk til Brøndby inden for én uge.

Det går ikke særlig godt for Brøndby for tiden.

Torsdag kiksede de Conference League-ligaspillet og søndag dumpede de ned på Superligaens fjerdeplads efter sæsonens tredje nederlag i syv kampe.

- Det her var ikke en god Brøndby præstation. Vi var næstbedst på banen, erkender Frederik Birk oven på en ny skuffelse, der ellers lignede et mirakuløst point efter Sho Fukudas sene udligning. Men så faldt bunden totalt ud af Brøndby i tillægstiden, hvor FC Midtjylland scorede to gange.

- På sådan en dag mangler vi meget i vores grundspil. Vi falder ud og er mere åben, end vi bør være.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Birk: Vi var næstbedst
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi tabte grebet centralt i banen. Og det er klart en fordel for FC Midtjylland.

- Vi må erkende, vi ikke er gode nok til det, vi skal være gode til, siger Frederik Birk oven på den skuffende Brøndby-indsats.

Når Brøndby-træneren ser tilbage på det, han havde set på grønsværen, ærgrer han sig over, at Brøndby ikke tog ét point ud af opgøret.

- Når jeg overordnet ser på præstationen er det fortjent, at FC Midtjylland vinder kampen.

- Det irriterer mig, vi i det mindste ikke tager det ene point efter en dårlig Brøndby-kamp, pointerer Frederik Birk og slår fast:

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- 1-2 målet ødelægger os. Og det kommer på et tidspunkt, hvor vi har fat i kampen.

- Den situation, der fører til 1-2 målet, fortæller alt om, hvor lidt greb og kynisme, vi har om tingene på det tidspunkt.

- Det er et indsat, hvor vi er passive og leverer en fejlclearing. Det irriterer mig vi ikke spiller mere modent, siger Frederik Birk.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden

Hattrick | Afsnit 133

Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.

Læs mere
-7:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce