A-Liga -Bischoff har Brøndby i blodet: Nu venter historisk derby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2026-08-27 17:27:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bischoff har Brøndby i blodet: Nu venter historisk derby

Bischoff-navnet har allerede en stærk relation til Brøndby, og nu skal 17-årige Mila Bischoff selv skrive historie, når kvinderne spiller det første derby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 5. runde

lørdag 29. aug

BIF

vs

FCK

Mila Bischoff har Brøndby i blodet.

Hendes far, Mikkel Bischoff, har en fortid som Brøndby-spiller, mens fætteren Clement Bischoff også tidligere har tørnet ud for klubben.

Derfor har Brøndby og derby også været en naturlig del af familiens fodboldsnakke gennem årene.

Nu skal offensivspilleren for første gang selv stå på banen, når det første kvindelige københavnerderby nogensinde løber af stablen, hvor Brøndby byder FC København op til dans i A-Ligaen.

Det bliver en stor oplevelse for Mila Bischoff nu at træde i sine familiemedlemmers fodspor.

- Jeg har altid spillet en masse fodbold med min fætter i haven. Det er bare megafedt, at vi kan dele det her sammen, og selvfølgelig snakker vi også meget om derby, siger Mila Bischoff til Bold.

Familien kommer også på Brøndby Stadion for at overvære det historiske opgør, og Mila Bischoff håber at kunne give dem noget at juble over.

- Når det er det første derby, er det rigtig vigtigt, at vi går ud og vinder det.

Hun har selv set mange af de store kampe fra lægterne og ved derfor, hvilken stemning der normalt er på stadion. 

- Nu har jeg også selv set en masse derby, så jeg ved, hvordan stemningen er. Det bliver nok ikke ligesom den, men det kan det forhåbentlig blive i fremtiden. Det er en vigtig kamp både for os spillere og for fansene.

For den 17-årige spiller handler det første kvindelige derby om at skabe noget, der kan vokse sig større med tiden.

- Det er en rigtig fed kamp uanset, om det er herrerne eller kvinderne, der spiller. Jeg håber, at der kommer en masse og støtter op omkring det. 

Brøndby tager imod FCK på hjemmebane lørdag kl. 15.30.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 5. runde

lørdag 29. aug

BIF

vs

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce