



Nijmegens Champions League-drøm hænger i en halvtynd tråd.
Onsdag aften tabte hollænderne første Champions League-playoff 1-3 til Bodø/Glimt på hjemmebane.
Clement Bischoff kom på tavlen, men står efter kampen med det, han beskriver som en lortefølelse.
- Det var en svær kamp, hvor vi lavede nogle dumme fejl, men så er det vigtigt, at man får noget ud af anden halvleg, så man ikke rejser til Norge for ingenting.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis vi havde også scoret til 2-3, kunne vi have startet returkampen med lidt mere tålmodighed, men vi har stadig en chance og tror 100 procent på det, siger Bischoff ifølge fanmediet ForzaNEC.nl.
Det var Clement Bischoffs første mål for Nijmegen efter udlejningen fra Salzburg.
- Jeg er glad for mit mål, men jeg ville foretrække, at det var et matchvindermål. At høre Champions League-hymen for første gang var virkelig en drengedrøm, der gik i opfyldelse, men man forventer mere.
Der er returkamp i det nordlige Norge på tirsdag.

Nijmegen
CL-kval



























