2025-06-27 18:30:23

Bizart: Lyon indgår i dugfriskt Ligue 1-program

Ligue 1 har fredag offentliggjort kampprogrammet for 2025/26-sæsonen, og her fremgår Lyon på trods af den nylige tvangsnedrykning til Ligue 2. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyon indgår på underlig vis i planerne for den kommende Ligue 1-sæson.

Ligaen har fredag offentliggjort kampprogrammet for 2025/26, og her indgår Lyon runde efter runde, på trods af at klubben for nylig blev tvangsnedrykket til Ligue 2. 

Eksempelvis er Lyon sat til at møde Lens i første spillerunde, som afvikles i weekenden omkring den 17. august, mens klubben står til at runde sæsonen af ude mod Monaco. 

Ligue 1 understreger på sin hjemmeside, at kampprogrammet 'er fastlagt med forbehold for igangværende procedurer og eventuelle klager.' 

Den vending burde dog ikke relatere sig til Lyons situation, da klubben som udgangspunkt skal spille i Frankrigs næstbedste række grundet en sanktion fra nationens finansielle tilsynsmyndighed (DNCG). 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Bizart: Lyon indgår i dugfriskt Ligue 1-program
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Sanktionen er en direkte konsekvens af Lyons omfattende økonomiske underskud. 

Lyon har appelleret DNCG's beslutning, der i øvrigt også får betydning for klubbens deltagelse i Europa League.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce