2026-05-31 22:10:00

Bjelland med glimt i øjet: Bruger Horsens 100 millioner igen?

Allerede fire runder før sæsonen sluttede, havde Lyngby sikret sig oprykning til landets bedste række. Siden oprykningen kom i hus, er det blevet til to nederlag i de sidste tre kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Esbjerg

Lyngby er tilbage i Superligaen. Det har stået klart, siden holdet vandt 0-2 i Hvidovre i fjerdesidste runde.

Selvom de kongeblå havde sikret sig oprykning, har der i den grad været noget på spil for de hold, klubben har mødt i de sidste tre runder.

Selvom det er blevet til nederlag sæsonens de sidste to kampe, synes cheftræner Andreas Bjelland, at klubben har efterladt et fint aftryk.

- Det er altid ærgerligt at slutte sæsonen af med at tabe de to sidste kampe, men ellers synes jeg faktisk, at vi har leveret et fint aftryk.

- Vi har fået muligheden for at give nogle af de unge nogle minutter og få lidt gang i nogle af dem, som er kommet tilbage fra skader, så overordnet er jeg fint tilfreds med vores aftryk.

Han fortsætter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Bjelland med glimt i øjet: Bruger Horsens 100 millioner igen?
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi nåede vores mål for et par uger siden, og så kan det nogle gange godt være lidt svært de sidste kampe at holde motivationen oppe.

Forberedelserne er begyndt
Efter oprykningen kom i hus, var målsætningen opnået hos Lyngby, men derfor har der stadig været fokus på de resterende kampe, fordi de har haft en betydning for de andre hold i oprykningsspillet.

- Vi har skulle prøve at være i hele situationen, hvor vi har nået vores mål. Vi har selvfølgelig skulle træne og forsøgt at forberede os bedst muligt på kampene, fordi de jo har en betydning for de andre hold.

Jeg synes, at vi har gjort vores i kampene, hvor vi på banen har leveret nogle fine præstationer.

Selvom der stadigvæk har været kampe i Betinia Ligaen, så er klubben og staben lige så stille begyndt at kigge frem mod det, der venter efter sommerferien.

- Jeg synes, vi har gjort vores for at skabe nogle fine kampe. Så er vi selvfølgelig begyndt at forberede os lidt på det, vi skal, når vi kommer tilbage fra ferie. Der venter en masse hårde kampe i Superligaen.

Fokus på egne præstationer
Da Andreas Bjelland efter kampen skulle forholde sig til, hvem han helst havde set som oprykker sammen med Lyngby, var det en tøvende cheftræner, der med et smil på læben svarede.

- Siger man ikke, at tabellen ikke lyver?

- Hvis man skal kigge på det, så er der måske nogle flere midler i Horsens, end der er i Esbjerg. Man ved jo ikke, om Horsens går ud og bruger 100 millioner igen på et nyt hold.

Selvom cheftræneren havde et glimt i øjet, var han hurtig til at sige, at fokus frem mod næste sæson ligger hos Lyngby selv.

- Vi skal bare fokusere på os selv, som vi har gjort hele sæsonen, og det skal vi bare blive ved med.

Ser frem til at blive Superliga-træner
For den 37-årige cheftræner venter der også en ny titel efter sæsonen. Nemlig titlen som Superliga-træner. Noget, som den tidligere Superliga-profil ser frem til.

- Det bliver kæmpe stort. Selvom jeg startede sæsonen som assistenttræner, og det hele tiden har været et mål at rykke op, så har det været en kæmpe forløsning.

For den tidligere profil i Superligaen betyder det også et gensyn med tidligere klubber som FC Nordsjælland og FC København.

- Det bliver selvfølgelig specielt at komme tilbage til mine tidligere klubber, men det bliver generelt specielt at komme tilbage til Superligaen som træner. Det glæder jeg mig helt vildt til.

37-årige Andreas Bjelland har været cheftræner i Lyngby siden oktober 2025.

Podcast Cover

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul

Hattrick | Afsnit 91

Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.

Læs mere
-18:23

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce