Lyngby Boldklub rykkede forud for denne sæson op i 3F Superligaen.
De kongeblå har fået en pointmæssigt godkendt start på sæsonen, hvor det efter otte kampe er blevet til syv point.
Søndag eftermiddag fik Lyngby besøg af kriseramte Sønderjyske, og her endte det for fjerde Lyngby-hjemmekamp i træk 1-1.
Cheftræner Andreas Bjelland så flere positive tendenser, men han mener samtidig, at Lyngby bliver nødt til at eliminere flere fejl, fordi man bliver straffet på en anden måde i Superligaen, end det gjorde sidste sæson i 1. division.
- Vi synes, at vi gør mange ting rigtigt. Nogle af de fejl, vi laver, bliver vi nødt til at eliminere, fordi det går for hurtigt på det her niveau. Det er noget andet end at spille Betinia Liga.
- Det går bare hurtigere, og man bliver straffet prompte for de ting, man laver, siger Bjelland til Bold efter søndagens kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lyngby har i denne sæson været kendetegnet ved at have et stærkt kollektiv.
Det haltede med det i søndagens kamp, og det kostede, mener Bjelland.
- Vi har snakket om, at hver gang vi gør noget, skal det være kollektivt.
- Det synes jeg lidt, at vi mangler i dag med vores positioner og beslutninger, som gør, at de får lidt for meget initiativ, slutter han.
Næste opgave for Lyngby er på fredag, hvor de får besøg af Silkeborg.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga





























