




Det blev en fredag aften, som Andreas Bjelland og Lyngby Boldklub nok hurtigt vil glemme.
På eget græs på Lyngby Stadion blev de kongeblå sendt til tælling med et tungt 0-4-nederlag til Silkeborg IF i Superligaen.
Efter en tæt kamp knækkede Lyngby, da Silkeborg bragte sig foran 2-0, og kort efter blev hjemmeholdet ramt af et rødt kort til Simon Colyn.
Derefter gik det stærkt.
Bjelland peger selv på en såkaldt dominoeffekt i Lyngbys forsvarsspil, da kampen for alvor tippede over.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var noget i vores forsvarsspil, som gjorde, at jeg kalder det dominoeffekten. Først var der én, der faldt. Så kom den næste lidt for sent, og så kom den tredje lidt for sent.
- Så var de effektive til at straffe det. Det må man give dem i dag, siger Andreas Bjelland til Bold og den øvrige presse efter kampen.
Stillingen var 2-0, da Colyn blev udvist. Men Lyngby-træneren valgte ikke at kaste håndklædet i ringen.
Tværtimod ville Bjelland stadig jagte en reducering og forsøge at bringe Lyngby tilbage i opgøret. Og det viste sig at være dyrt.
- Efter det røde kort ville vi jo stadig gerne jagte en 1-2-scoring.
Lyngby åbnede dermed op, og Silkeborg kunne udnytte pladsen til at score yderligere to gange og lukke kampen endeligt.
Det ansvar tager Bjelland på egne skuldre.
- Jeg har også lige sagt til dem dernede, at de sidste to mål er på mig. Det er de ting, vi gerne vil. Vi ville gerne være fremadrettede, og vi ville gerne prøve at jagte et eller andet.
- Så er det klart, at så blev der lidt mere åbent bagtil. Og det var måske ikke, at alle spillerne var enige, men det var sådan, at vi følte, at vi skulle have udtrykt det.
Dermed endte Lyngbys jagt på et comeback i stedet med et regulært kollaps og et 0-4-nederlag foran de hjemlige fans.
Lyngby Boldklub skal vente helt til den 11. oktober for at rejse sig, da der venter en lang landskampspause i Superligaen.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga





























