

26-årige Bjørn Paulsen har oplevet stor personlig succes siden vinterens skifte fra Esbjerg til Hammarby. Her til eftermiddag kom danskeren på tavlen i lokalopgøret mod Djurgården.
Danskeren scorede fire minutter før pausen, da han steg til vejrs og headede et hjørnespark fra Kennedy Bakircioglu i kassen. Det var hans sjette scoring i 23 optrædender i Sverige i indeværende sæson.
Den bedrift blev gentaget af den tidligere Premier League-spiller Jonas Olsson, da han headede et hjørnespark fra Kim Källström i nettet til 1-1 kort inde i anden halvleg.
Det blev ved ét mål til hvert mandskab, og Hammarby bliver derfor på syvendepladsen i tabellen, mens Djurgården nu er seks point efter Malmö i toppen af Allsvenskan, hvor der blot resterer fem runder.
En anden tidligere Esbjerg-spiller, 24-årige Jeppe Andersen, var også med i samtlige 90 minutter for Hammarby, mens Mads Fenger er meldt færdig for sæsonen med en skade.


Djurgården
Hammarby
Allsvenskan






























